Først og fremmest Snæbums vartegn Jættestuerne.
I Hobro findes Vikingeborgen Fyrkat, Gasmuseet, Lystfartøjsmuseet
og et lille Bymuseum. Der er mulighed for en smuk sejlads med Hjuldamperen
Svanen på Mariager fjord (Afgang fra bl.a. Hobro).
De smukke fredede Bramslev Bakker, beliggende ned mod Mariager fjord.
Der er Lille Mølle Fuglepark, med meget mere end fugle.
Verdenskortet i Klejtrup.
- Og ikke mindst den smukke natur i området, også velegnet
for cykelture.
Ja, så har vi da forresten Randershulen, et meget smukt bakket
område med en lille plantage, få minutters gang herfra.
Galerie Bram med moderne kunst. Beliggende ved Bramslev Bakker.
Galleri Classic med udsøgt samling af guldalderkunst i Skibsgade
i Hobro.
Lidt om Jættestuerne i Snæbum
Gdr. Christian Pedersen, der bestyrer gravhøjene,
fortæller, at
der er 3 jættestuer i Snæbum fra stenalderen, ca. 3200
år f.Kr.
Dobbelt-jættestuen Snæbum; blev ødelagt
før år 1900, inden fredningen trådte i kraft.
Spanskhøj; en mindre høj med 2 jættestuekamre,
som er lukket for turister, fordi den er så svær at komme ind
i.
Sniphøj; en af landets mest anselige og bedst
bevarede jættestuer i Danmark. Den er 36 m. i diameter og ca. 8 m.
høj, indeholder 2 seperate kamre, med 6 - 8 m. lange indgange. Det
venstre kammer indeholder en overliggersten på ca. 18 tons og sidesten
på op til 10 tons.
På grund af højens højde nu,
mener man, at der i bronzealderen blev fyldt mere jord på, så
højen var op til 10 m. høj. Dette for at bruge den
til urne-nedsættelse.
Man mener, at der for ca. 5000 år siden var et stort
fjordlignende vandløb omkring højene. Det løb fra
Mariager Fjord helt ud til Limfjorden ved Hjarbæk, hvor stenene blev
fundet og transporteret over isen om vinteren.
Chr. Pedersen fortæller, at der ikke er 2 sten der er ens i strukturen. |
![]() |
Chr. Pedersen på vej ud i "Friheden". |
Sniphøj ses i baggrunden. |